Før vejrmeldinger på mobilen og satellitbaserede prognoser måtte folk stole på naturens tegn og gamle huskeregler for at vide, hvornår det var sikkert at plante ud uden risiko for nattefrost. Mange af disse huskeregler holder stadig stik den dag i dag – måske ikke 100 % videnskabeligt, men ofte med et solidt strejf af erfaring bag sig.
Læs også: Sonos ser ud til at skrotte populær soundbar
Her er fem af de bedste gammeldags huskeregler til at vurdere, hvornår nattefrosten er ovre.
1. “Når bøgen springer ud, er frosten slut”
Bøgetræet er kendt for at være en pålidelig indikator for forårets ankomst. Hvis bøgen begynder at få friske, lysegrønne blade, er det et tegn på, at jorden er varmet op, og risikoen for nattefrost er minimal.
Hvorfor?
Bøgen kræver stabile temperaturer for at springe ud – hvis der stadig er udsigt til hård frost, forbliver den i vinterdvale.
2. “Når fuglekvidderet bliver højlydt ved daggry, er foråret stabilt”
Mange gamle landmænd mente, at fuglenes aktivitet tidligt om morgenen var en god indikator for nattemperaturen. Hvis solsortene og sangdroslerne synger energisk ved daggry, er det et tegn på, at nætterne ikke længere er isnende kolde.
Hvorfor?
Fugle er følsomme over for temperaturændringer, og deres sangaktivitet øges markant, når vejret bliver mildere.
3. “Når mælkebøtterne blomstrer, kan du plante uden frostfare”
Mælkebøtter er blandt de første blomster, der dukker op om foråret, men de kræver en stabil jordtemperatur for at blomstre i fuldt flor. Hvis markerne og grøftekanterne lyser op af gule mælkebøtter, er det et tegn på, at foråret har sat sig fast.
Hvorfor?
Mælkebøtter har dybe rødder, som reagerer på jorden temperatur snarere end luftens, hvilket gør dem til en pålidelig indikator for, om jorden er varm nok til at undgå frost.
4. “Først efter ‘de ishellige’ er frosten forbi”
En af de ældste europæiske vejrhuskeregler siger, at nattefrosten ikke forsvinder helt, før vi har passeret de såkaldte “ishellige” – en periode fra d. 11.-15. maj, hvor vejret ofte kan slå om og give en sidste omgang nattefrost.
Hvorfor?
Dette bygger på gamle vejrstatistikker, der viser, at kold luft fra nord stadig kan ramme i første halvdel af maj. Mange gartnere venter derfor til efter denne periode med at plante sarte afgrøder.
5. “Kommer løvfrøen op fra sit skjul, er nattefrosten væk”
Løvfrøen – en lille grøn frø, der lever i træer og buske – siges at være en af naturens bedste vejrmeldere. Hvis du begynder at høre den kvække om aftenen, betyder det, at temperaturen er stabil nok til, at nattefrosten er væk.
Hvorfor?
Løvfrøer er ekstremt temperaturfølsomme og forbliver skjult i deres vinterhuler, indtil vejret er stabilt lunt. Deres kvækken signalerer, at foråret er her for at blive.
Vårt team kan ha använt AI för att assistera vid skapandet av detta innehåll, som har granskats av redaktörerna.
![]()
Les også: